Endelig selvstændig

Drømmer du om at starte dit eget? Journalister og vidensarbejdere er fyldt af gode ideer, men mangler tit et sprog til at overbevise investorer, kunder og os selv om, at vi er værd at satse på. På kurset lærer du at tro på egne projekter og får konkrete værktøjer til at komme i gang som selvstændig.


Kursusdage: 15–17. september 2021

Går du også og overvejer at tage den store beslutning at springe ud som selvstændig? Er du kommet igang, men står du midt i det og har brug hjælp til at få benene lidt mere solidt plantet? Eller har virkeligheden trængt sig på, så der ikke længere er nogen vej udenom?

Endelig selvstændig byder indenfor til et tre-dages forløb med inspiration, gode tips og tricks til, hvordan du klarer den - og hvad du helt sikkert ikke skal gøre. Dagene er først og fremmest tænkt til at give dig modet og motivationen til at springe ud i det. Og værktøjerne til at komme godt fra start. Vi skal med andre ord både snakke om indre mod og helt ned i det lavpraktiske.

Kurset har et personligt narrativ, der tager udgangspunkt i undervisernes egne oplevelser og erfaringer. Dorte Palle og Tor Arnbjørn har været turen igennem og vi deler alle vores flyvske ideer og de helt store svimlende visioner. Vi beskriver op-og nedturene. Vi viser fejl og nederlag men blærer os også over det, der går godt. Vi er modige nok til at indvie jer både i det, der er rigtig svært og virkelig sjovt.

Dette er ikke et hurtigt : How to do it in 30 days-kursus, hvor nogle få bulletpoints vil guide dig vejen til hurtig succes. Det er en mulighed for refleksion, når man stopper op og begynder på noget nyt. Et forum hvor man kan finde ind til sine grundværdier. Undersøge hvad man egentlig vil, hvad man kan, og hvad det så er værd. Om hvordan man sætter passionen op imod, hvad der reelt er efterspørgsel på og profit i, så man kan finde frem til, hvilke varer, man skal have på hylderne og skabe en bæredygtig forretning.

Det handler om tvivl, fejl, fiaskoer og bump på vejen. Men også om at blive klogere og lære af sine nederlag og bruge dem konstruktivt og fremadrettet.

Sideløbende med de personlige beretninger er der inkorporeret teori og øvelser i kurset. De skal hjælpe med at kortlægge både egne kompetencer, præferencer og værdigrundlag. Der vil også blive arbejdet konkret med at lægge forretningsplaner og budgetter. Alle øvelser er nogle Dorte og Tor selv har brugt og fundet givtige undervejs i processen fra lønmodtagere til selvstændige.

Målgruppe

 Kurset er målrettet kreative folk fra mediebranchen og omegn, der ønsker at starte deres eget. Primært folk der allerede har mange år på arbejdsmarkedet bag sig. Vidensfolk der midt i livet stopper op (frivilligt eller ufrivilligt) og gerne vil stå på egne ben. Mennesker der har brug for redskaber og indsigt til at klare et liv som selvstændig. Og folk der har brug for motivation og inspiration og mod til at turde at kaste sig ud i det. 

Form og udbytte

Kurset skal skabe lyst og give inspiration og redskaber til at turde kaste sig ud i en tilværelse som selvstændig. Vi lægger vægt på at skabe et fortroligt rum med plads til at være ærlige og sårbare.

Vi fokuserer på er at hjælpe dig med at afklare, hvordan du får lagt en køreplan for at komme igang. Og så indgyder vi håb og mod til, at du får lysten til at kaste dig over dit nye arbejdsliv.

Vi veksler mellem det helt store selvtillids perspektiv og zoomer sideløbende ind på de meget lavpraktiske problemer, der holder mange tilbage, fx. hvordan man får et CVR, sender en faktura eller finder en revisor.

Kurset veksler mellem konkrete afklarende øvelser, tavleoplæg med teori og inspirationsforedrag, selvstændige øvelser og gruppearbejde.  Kurset bygger på en tro på gensidighed, og networking er en stor del af forløbet. Vi sørger derfor for, at der er plads til, at vi lærer hinanden godt at kende, så I kan trække videre på hinandens viden og hjælp fremover.

Undervisere

Dorte Palle og Tor Arnbjørn har begge en lang fortid som journalister og chefer i DR.

Sammen har de stiftet Nordic Podcast Academy og Rakkerpak Productions, hvor de i dag har ti medarbejdere.

De har begge læst en MBA i Creative Leadership og udgivet Podcastbogen (Ajour 2019)

Dorte Palle

Dorte Palle podcaster om iværksætteri @DortePalleAlene og udgiver Dorte Palle Alene - endelig selvstændig! På Gads forlag (sommer 2021) 

Tor Arnbjørn

 Tor Arnbjørn er udgiver og chefredaktør på nichemedierne Sciencereport.dk og Sustainreport.dk, som han i dag ejer og selv har været med til at starte. 

Pris

Kurset koster 10.500 kroner + moms. 
Hvis din arbejdsplads er medlem af Pressens Uddannelsesfond, får du 4.050 kroner i støtte. 

Prisen omfatter

Prisen inkluderer kaffe, vand, frugt, slik og frokost hver dag.

Hvis du skal bo på hotel i København, skal du selv sørge for det.

Tilmelding

Hvis din arbejdsplads er medlem af Pressens Uddannelsesfond, får du 4.050 kroner i støtte. Men det kræver, at du tilmelder dig via Mediernes Efteruddannelse.

Tilmeld via Mediernes Efteruddannelse på dette link

Hvis din arbejdsplads ikke er medlem af Pressens Uddannelsesfond, kan du tilmelde dig direkte ved at maile til Medietrends.

Hvor og hvornår?

Kurset varer tre dage og foregår i Soho i Kødbyen i København.

Kursusdage: 15–17. september 2021

Afbud

Du kan selvfølgelig komme i en situation, hvor du må melde afbud.

Corona

Medietrends følger naturligvis myndighedernes anbefalinger. Alle kurser afholdes i meget store lokaler og med respekt for alles sundhed.
Er det nødvendigt at udskyde et kursus på grund af restriktioner, kan du naturligvis frit melde fra indtil en måned før kursets nye datoer.

Medietrends Pro

KURSER
NETVÆRK
WEBINARER

VIDEN

KLIK FOR AT SE ALT DET ANDET